Ring til mig 5178 0106

Åndedrætsterapi

Workshop

Egenterapi med åndedrættet

Denne form for workshop er en tryg ramme for at kunne lave egenterapi med åndedrættet som værktøj. Jeg guider dig og du styrer selv hvor intensivt, det bliver. De værktøjer du lærer på workshoppen, vil du kunne bruge derhjemme for dig selv.

Hvad sker der på workshoppen?

Jeg gennemgår teknikken, så førstegangsdeltagere får grundig instruktion og andengangsdeltagere får værktøjer til at dykke endnu længere ned i det, den enkelte ønsker at arbejde med.

Jeg guider dig igennem hele forløbet og holder et trygt og kærligt rum, så du får plads til at kunne forløse i dit tempo.

Åndedrætsterapi er en måde at aktivere et kontinuerligt åndedræt, der frakobler tanker og gamle mønstre, så du kommer ned i kroppen og kommer direkte i forbindelse til din underbevidsthed.

Hvad sker der i kroppen?

Hele kroppen iltes ekstra via Det aktive åndedræt og danner ekstra DMT* (Dimenthyltryptamin), der er et kemiske stof, som kroppen selv danner og giver os billeder, i vores drømme.

Cellerne i kroppen husker. Når vi trækker vejret på denne måde i en rum tid og kommer ned i kroppen som ovenfor beskrevet, kan kroppen reagere med spjæt, summen, gråd eller andre bevægelser, der frigører de gamle stagnationer og mønstre.

Jo mere du lytter til, hvad din krop har lyst til at gøre – altså lytter og overgiver dig til de impulser, der kommer fra kroppen, des mere bliver forløst.

Det starter med en villighed til at give slip og gå ned i kroppen via åndedrættet og lade de tanker passere, som kommer f.eks:

“Nej, det er flovt” eller “Nej, det her virker ikke for mig” eller “Nej, det her kan jeg da ikke gøre”.

Netop her, er det en god måde at øve sig på, at iagttage disse tanker og være bevidst om, at de blot skal passere og at det er dit mind, der giver dig modstand.

Hvor og hvornår:

Kallehavegaard Badehotel
Søndergade 80, 9480 Løkken

Dato for næste workshop finder du ved at klikke her.

 

Forplejning:

Jeg sørger for the og snaks til pauserne.

Medbring:

  1. Yogamåtte eller anden behageligt liggeunderlag – du skal ligge på gulvet under hele forløbet
  2. Drikkedunk
  3. Tæppe
  4. Notesbog og skriver og farveblyanter
  5. Sovemaske / tørklæde til bind for øjnene
  6. Hav behageligt afslappet tøj på – gerne lag på lag, især hvis du har tendens til at fryse
  7. Hav en BH, der er behagelig og kan udvide sig en del over brystkassen (hvis du bruger BH)

 

HUSK:

Undlad at spise op til 2 timer før Workshoppen. Det kan være ubehageligt at have mad i maven og trække vejret intensivt i lang tid.

Program:

10.00 Velkomst og praktisk information

10.15  Lette yoga øvelser for at komme ned i kroppen inden start

10.25  Introduktion til åndedrætsterapi 

10.30 Rejse med åndedrættet

11.30  Farvelægning af oplevelsen

11.45  Deling i gruppen

12.30 Afslutning

 

Jeg glæder mig til at se dig til en skøn formiddag, hvor du får noget med hjem både til krop, sind og ånd

Vel mødt ❤️

Marianne

 

Er du interesseret i at få direkte besked om næste workshop så skriv dig op til nyhedsbrev.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

 

Marianne Rishøj, 58:

Jeg er Spirituel Kropsterapeut og behandler i Hjørring, Hjallerup, Aarhus og Løkken. Jeg behandler også ansatte i firmaer.

Jeg mediterer og dyrker yoga hver dag for at holde min energi i balance og for at mærke, hvad min krop fortæller mig.

Læs mere om mig her…

Ansvarsfraskrivelse

Hvis du lider af alvorlige medicinske problemer, herunder, men ikke begrænset til, hjerte-kar problematikker, alvorlige lungesygdomme, fraråder vi at du udfører breathwork med det aktive åndedræt uden først at konsultere din læge.

Selvom aktivt åndedræt kan praktiseres under graviditet, råder vi gravide kvinder til først at konsultere læge eller jordemoder.