Bryd igennem din modstand
Lær egenterapi med aktivt åndedræt
1. workshop ud af 3 med temaet – Slut fred med dig selv
Vores erfaringer med åndedrætsterapi er, at det faktisk ikke altid er helt nemt at bryde igennem ens egen modstand.
Modstand kan vise sig på forskellige måder eller i flere former, om du vil. Spørgsmålet er, hvordan det viser sig for dig.
På denne workshop får du mulighed for at identificere din egen modstand, møde den og transformere den gennem anerkendelse.
Det kan være vanskeligt at skelne imellem: hvad er ego/dine overbevisende tanker og hvad er min rene bevidsthed eller sjæl/hjerte.
Følelser kan komme i spil, fysisk kan du mærke modstanden i kroppen – og hvad skal der egentlig til, for at du kan bryde igennem.
Hvis følelsen er frygt, angst eller smerte for at turde stå fast og blive der hvor modstanden er, er det egoet der stopper dig.
Hvis følelsen af nysgerrighed er der, men du er usikker på at stå fast og blive eller gå med energien, er det modet du skal finde frem da kroppen/sjælen gerne vil videre.
Vi holder rummet for dig og gør det trygt, så du tør at se din frygt i øjnene og dermed slippe din modstand, så du kommer videre i din proces.
Vores ambition er, at du kan overføre din erfaring fra workshoppen ud i dit liv, hvor du ved, at du skal sige fra/sige til/ – men frygter det eller ikke kan finde modet.
Du vil få opgaver med dig hjem at arbejde med for at hjælpe dig med at holde dig i den positive udvikling. Dermed er du i stand til at dykke dybere i den næste workshop “Mød dig selv på ny”.
Vi guider dig igennem hele forløbet og holder et trygt og kærligt rum, så du får plads til at kunne forløse i dit tempo.
Læs mere om hvad Åndedrætsterapi ved at klikke her.
Dette er den første ud af tre workshops udarbejdet til netop at komme dybere i processen og virkelig få teknikkerne ind under huden til at transformeret dine mønstre.
Ved at tilmelde dig til alle tre workshops på samme tid, siger du ja til at tage dig selv og din proces seriøs. Du vil gå i egenterapi i 5 uger og transformere dig selv i hverdagen med de tre workshops som katapult, ankerpunkt og vejledning.
Første workshop (denne du lige har læst om her på siden: Bryd med dig selv ) afholdes den 23. september
Anden workshop Mød dig selv på ny afholdes den 7. oktober
Tredje workshop Sæt dig selv fri afholdes den 28. oktober
Klik her for tilmelding. (Vælg Løkken og Åndedrætsterapi – Tilmeldingen er først gældende når der er indbetalt på Mobilepay 44579.)
Hvor og hvornår:
Kallehavegaard Badehotel
Søndergade 80, 9480 Løkken
23. september 2023 – Kl. 10.00 – 13.00
Forplejning:
Vi sørger for the og snaks til pauserne.
Medbring:
- Yogamåtte eller anden behageligt liggeunderlag – du skal ligge på gulvet under hele forløbet
- Drikkedunk
- Tæppe
- Notesbog og skriver og farveblyanter
- Sovemaske / tørklæde til bind for øjnene
- Hav behageligt afslappet tøj på – gerne lag på lag, især hvis du har tendens til at fryse
- Hav en BH, der er behagelig og kan udvide sig en del over brystkassen (hvis du bruger BH)
Pris:
Kr. 555,- pr. person.
Tilmeldingen er bindende.
Hvis du er forhindret i at møde op, må du gerne sælge din billet til anden person.
Klik her for tilmelding.
HUSK:
Undlad at spise op til 2 timer før Workshoppen. Det kan være ubehageligt at have mad i maven og trække vejret intensivt i lang tid.
Program:
10.00 Velkomst og praktiske informationer
10.05 Fysiske øvelser
10.25 Introduktion til åndedrætsterapi
10.30 Du prøver åndedrætsterapien inden vi går rigtigt igang
11.00 Pause
11.15 Åndedrætsterapi
13.00 Afslutning
Vi glæder os til at se dig til en skøn dag, hvor du får noget med hjem både til krop, sind og ånd
Vel mødt
Dorthea og Marianne
Er du forhindret til at deltage i denne workshop – så skriv dig op til nyhedsbrev og få direkte besked om den næste workshop.
Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Dorthea Thirup Krarup, 51:
Jeg er uddannet leder samt yogainstruktør og har interesseret mig for personlig udvikling hele mit voksne liv. Gennem tiden har jeg samlet en masse udviklende værktøjer op, som jeg bruger dagligt. Det mest effektive værktøj, jeg er stødt på, er netop det aktive åndedræt.
Jeg mediterer flere gange om dagen for at holde mig nærværende i samværet med andre – og for at være i nuet med mig selv og den indre stemme, der er så meget klogere end mit ego.
Marianne Rishøj, 57:
Jeg er Spirituel Kropsterapeut og behandler i Hjørring, Løkken og Hjallerup. Jeg behandler også ansatte i firmaer.
Jeg mediterer og dyrker yoga hver dag for at holde min energi i balance og for at mærke, hvad min krop fortæller mig.
Ansvarsfraskrivelse
Hvis du lider af alvorlige medicinske problemer, herunder, men ikke begrænset til, hjerte-kar problematikker, alvorlige lungesygdomme, fraråder vi at du udfører breathwork med det aktive åndedræt uden først at konsultere din læge.
Selvom aktivt åndedræt kan praktiseres under graviditet, råder vi gravide kvinder til først at konsultere læge eller jordemoder.